Vil du være samtalepartner?

Kunne du tænke dig at få terapeutisk samtaleerfaring i et trygt og kvalitetssikrende miljø, og er du interesseret i at opleve god narrativ supervision? Vil du gerne udvide dit psykologfaglige netværk? Trænger du til faglig inspiration og sparring? Og skal det være overkommeligt?

Psykologisk Korttidsrådgivning Nørrebro søger nye frivillige samtalepartnere halvårligt (sommer og vinter). Stillingerne bliver slået op, og ansøgningsfristen ligger sædvanligvis primo maj og primo december.

Hvis du er interesseret i at blive samtalepartner i PKR Nørrebro skal du være:

  • kandidatstuderende på psykologi eller færdiguddannet psykolog
  • interesseret i og gerne have erfaring med at arbejde narrativt
  • indstillet på at afsætte en eftermiddag eller aften hver anden uge til samtaleforløbet, en aften cirka hver sjette uge til supervision samt cirka to weekender om året til kurser
  • interesseret i at deltage aktivt i det organisatoriske og praktiske arbejde, som er en forudsætning for, at foreningen kan eksistere

Til gengæld får du:

  • erfaring med at arbejde narrativt
  • spændende, gratis kurser to gange om året
  • engagerede kollegaer og et psykologfagligt netværk
  • mulighed for at påvirke, hvilken vej foreningen skal udvikle sig i
  • erfaring med organisatorisk arbejde og evt. bestyrelses- eller fondssøgningsarbejde

Ansøgning sendes til vores koordinator på pkrnoerrebro@proton.me